Hvis hosten eller nysen kommer for tæt på, og du kan risikere at være blevet smittet, så tag fx en løbetur. En undersøgelse på mus i USA viser, at blot en enkelt omgang træning styrker immunforsvaret så meget, at der trænger færre viruspartikler ned i lungerne. Hvis du alligevel bliver syg, kommer du nemmere igennem sygdomsforløbet, hvis du er i god form.

For at få optimal beskyttelse skal man træne hver anden dag, da effekten ellers aftager. Man må ikke træne for hårdt, for tidligere forskning har vist, at hård motion tværtimod øger risikoen for at blive syg af fx influenza og forværrer samtidig symptomerne. Man skal holde sig til moderat træning, altså almindelig løbe-, cykel- eller svømmetræning i ca. 30 min. pr. gang.

Ny forskning viser, at man kan blive markant hurtigere til at løbe med en tidsmæssig lille indsats. Den danske forsker Jens Bangsbos studier viser, at løbeture med 6-12 intervaller a 30 sekunders varighed er nok til at gøre en langt hurtigere.Man behøver kun at spurte i maks. seks minutter for at opnå en god form. Efter blot 6-9 ugers træning havde testløberne forbedret deres 10-km-tid med 1-2 minutter. De blev 36% hurtigere på 2-minutters test og 7% hurtigere på en 30-sekunders sprint. Ifølge Jens Bangsbo skyldes de gode resultater bl.a., at testpersonerne efter de hårde ugers træning langsommere hobede kalium op i musklerne, og det gør det muligt at løbe hurtigere og længere.

Sammensætter du din kost, så den har et lavt indhold af syredannende fødevarer og et højt indhold af basedannende fødevarer, hjælper du din krop med at bevare en stor muskelstyrke. Det viser en  amerikansk undersøgelse. Syredannende mad er fx kød og kornprodukter. Basedannende mad er frugt og grønt.

Forklaringen er, at såkaldt metabolisk acidose, dvs. høj syredannelse i kroppens stofskifte, fremmer nedbrydningen af protein i musklerne, hvorved at musklerne bliver mindre. Undersøgelsen viste også, at det er særlig vigtigt at spise madvarer med et højt indhold af det basedannende mineral kalium, som bl.a. findes i tørret frugt, bananer og spinat.

Som udgangspunkt synes jeg, at det er rigtigt fornuftigt at skifte ham ud. Jeg er lige som rigtig mange andre FCK fans lidt træt af den spillestil, som han har praktiseret i den tid, hvor han har været træner for klubben. Selvfølgelig har han skabt nogle fantastiske resultater, som han selvfølge skal tilskrives. Men rent spillemæssigt har spillet, som jeg ser det, kun blomstret i foråret 2009, hvor også både mesterskab pokaltitel blev kørt hjem.

Forskellen på den periode, hvor spillet har fungeret og den nuværende periode, hvor det rent spillemæssigt langt fra fungerer, skal som jeg ser det hovedsageligt findes i angrebet, som langt fra hænger sammen i øjeblikket. Årsagen til dette problem mener jeg stort set kan tilskrives Ståle Solbakken. Fx benytter han stort set N´Doye i alle kampe uanset modstandertype, hvad for mig virker fuldstændigt absurd, da det kun kan være en fordel at benytte ham, hvis du spiller imod en modstander, hvor du enden spiller med lange bolde eller spiller med indlæg fra kanterne. Men hvis du spiller imod en modstander, som står meget kompakt og hvor det derfor udelukkende er muligt at kombinere sig igennem deres forsvar med tekniske finesser, så bør han slet ikke spille. Desuden synes jeg heller ikke, at der på nogen måde bliver spillet med lange bolde eller indlæg fra kanterne i de kampe, hvor han så spiller, hvad for mig virker underligt, da det er i disse kampe, at der netop er behov for dette. Den eneste kamp, hvor det har set ud som om, at taktikken var tilpasset de spillertyper, som han benyttede i angrebet var imod PSV Eindhoven, som også er den kamp, hvor FCK klart har præsteret bedst i dette efterår.

Derudover synes jeg heller ikke, at han i øjeblikket har tålmodighed nok med de forskellige angribere ud over N´Doye, hvad for mig virker totalt underligt. For alle ved jo, at en mand som Ailton kan være holdets allerstørste gevinst, hvis han får tilført selvtilliden. Derfor undrer det mig, at han kun har fået to chancer fra start siden han blev skadesklar for et par måneder siden. I den forbindelse skal det også bemærkes, at han gjorde det ganske udmærket i den ene af disse to kampe. Derude over har N´Doye spillet fem til seks dårlige kampe siden Ailton blev skadesklar. Så ind med Ailton. Giv ham dernæst tre kampe i træk – og så tror jeg vores angrebsproblem er løst igen.

For mig kom nederlaget ikke som den helt store overraskelse, da FCK rent historisk har haft det meget svært i netop denne spillerunde af pokalturneringen. Jeg husker selv tre pokalsæsoner, som ligger inde for de sidste 5 år, hvor FCK netop i denne spillerunde af pokalturneringen først har vundet, efter at have været ude i straffesparkskonkurrence, mod hold fra lavere rangerende ligaer. Da de så i år skulle møde et superligahold, som rent faktisk har klaret sig udmærket i de seneste par kampe, så var jeg selvfølgelig godt klar over, at det ville blive en svær kamp, når man samtidig tager højde for, at jeg på forhånd var klar over, at Ståle Solbakken ville spare nogle stamspillere grundet det i forvejen tæt pressede spilleprogram.

I dag skal de så spille udekamp mod Esbjerg, som i samme pokalrunde tabte 5-0 til FC Midtjylland, som ligger nogenlunde placeret samme sted som Sønderjyske i superligatabellen. Der er altså tale om to mandskaber, som begge har noget de skal revancere siden midtugens store skuffelser. For FCK´s vedkommende er der tre helt klare formål med dagens kamp. 1. Vi skal have en sejr, så vi kan holde fast i vores position i den øverste top af den danske superliga. 2. Vi skal have glemt midtugens pokalskuffelse, som jeg faktisk tror, at en sejr i dag vil kunne bidrage med, da de fleste inkl. spillerne så vil tænke, at vi bare havde en enkelt offday. 3. Vi skal have tanket selvtillid inden torsdagens vigtige Europa League kamp mod PSV, som vi næsten er presset til at vinde, hvis vi har et ønske om at gå videre fra puljen.

Personligt tror jeg, at vi vinder dagens kamp, da jeg synes, at vi har været rigtig gode til at vinde i superligaen på det seneste, hvad også understøttes af, at vi har vundet de seneste 5 superligakampe.

Ovenstående dilemma tror jeg mange sidder fast i. Altså det faktum at man hele tiden går efter et nyt mål og dermed aldrig rigtig nyder de resultater, som man opnår undervejs i sit liv.

I dag lever jeg langt mere i nuet, og jeg nyder i den forbindelse livet i langt større dele af den tid, hvor jeg er vågen end tidligere. Dette betyder ikke, at jeg ikke arbejder langsigtet eller forbyggende i relation til at undgå fremtidige problematikker. Det betyder heller ikke, at jeg ikke kigger tilbage i tiden og prøver at lære af mine tidligere erfaringer og fejltagelser. Men den store forskel er, at jeg i dag foretager mig disse knap så spændende ting i en væsentlig mindre tidsmængde end tidligere, hvad også vil sige, at jeg flere gange dagligt har tid til at foretage mig nogle ting, som jeg sætte rigtig meget pris på. Denne måde at leve livet på betyder også, at jeg langt nemmere kommer igennem de kedelige punkter i dagens program så som at stå meget tidligt op, gennemføre de sidste 25 % af de træningspas, som jeg gennemføre dagligt, og løse de daglige arbejdsopgaver, som er knap så motiverende som andre.

Ovenstående måde at leve mit liv på har den sidste måneds tid gjort, at jeg til daglig er en langt mere positiv Lasse Schou uanset hvad jeg møder på min vej. Dette er rent faktisk meget fantastisk at opleve sammenlignet med det, som jeg har oplevet de tidligere år, hvor jeg hovedsageligt har knoklet sindssygt meget fra morgen til aften med opgaver, som jeg i bund og grund ikke syntes om.