I den forløbende uge har FCK offentliggjort, at Ståle Solbakken forlader klubben, når hans nuværende kontrakt udløber i sommeren 2011. Der har været mange teorier i henhold til om det er smart at melde dette så tidligt ud, og om det overhovedet er smart, at have en træner ansat som allerede ved, at han ”snart” skal stoppe. Disse to spørgsmål vil jeg ikke bruge så meget fokus på at forholde mig til, da jeg ikke ser disse spørgsmål, som de store problemstillinger. Jeg vil i stedet forholde mig til, om hvorvidt det i det store hele er klogt at skifte Ståle Solbakken ud som træner.

Som udgangspunkt synes jeg, at det er rigtigt fornuftigt at skifte ham ud. Jeg er lige som rigtig mange andre FCK fans lidt træt af den spillestil, som han har praktiseret i den tid, hvor han har været træner for klubben. Selvfølgelig har han skabt nogle fantastiske resultater, som han selvfølge skal tilskrives. Men rent spillemæssigt har spillet, som jeg ser det, kun blomstret i foråret 2009, hvor også både mesterskab pokaltitel blev kørt hjem.

Forskellen på den periode, hvor spillet har fungeret og den nuværende periode, hvor det rent spillemæssigt langt fra fungerer, skal som jeg ser det hovedsageligt findes i angrebet, som langt fra hænger sammen i øjeblikket. Årsagen til dette problem mener jeg stort set kan tilskrives Ståle Solbakken. Fx benytter han stort set N´Doye i alle kampe uanset modstandertype, hvad for mig virker fuldstændigt absurd, da det kun kan være en fordel at benytte ham, hvis du spiller imod en modstander, hvor du enden spiller med lange bolde eller spiller med indlæg fra kanterne. Men hvis du spiller imod en modstander, som står meget kompakt og hvor det derfor udelukkende er muligt at kombinere sig igennem deres forsvar med tekniske finesser, så bør han slet ikke spille. Desuden synes jeg heller ikke, at der på nogen måde bliver spillet med lange bolde eller indlæg fra kanterne i de kampe, hvor han så spiller, hvad for mig virker underligt, da det er i disse kampe, at der netop er behov for dette. Den eneste kamp, hvor det har set ud som om, at taktikken var tilpasset de spillertyper, som han benyttede i angrebet var imod PSV Eindhoven, som også er den kamp, hvor FCK klart har præsteret bedst i dette efterår.

Derudover synes jeg heller ikke, at han i øjeblikket har tålmodighed nok med de forskellige angribere ud over N´Doye, hvad for mig virker totalt underligt. For alle ved jo, at en mand som Ailton kan være holdets allerstørste gevinst, hvis han får tilført selvtilliden. Derfor undrer det mig, at han kun har fået to chancer fra start siden han blev skadesklar for et par måneder siden. I den forbindelse skal det også bemærkes, at han gjorde det ganske udmærket i den ene af disse to kampe. Derude over har N´Doye spillet fem til seks dårlige kampe siden Ailton blev skadesklar. Så ind med Ailton. Giv ham dernæst tre kampe i træk – og så tror jeg vores angrebsproblem er løst igen.