Home » sport

Bookmaking – Langtidsspil a’la Lasse Schou

6 September 2009 No Comment

Jeg plejer altid at indlede den nye fodboldsæson med at indgå et langtidsfodboldvæddemål, som er gældende for hele sæsonen. Dette vil sige, at jeg kombinere vinderne af en lang række forskellige europæiske ligaer i et samlet væddemål hos en bookmaker. Dette giver mig så et væddemål, som jeg kan gå og hygge mig med resten af sæsonen og dermed næsten et helt år. Det er sjældent, at jeg vinder på denne type væddemål, da jeg som regel kombinerer 5 til 6 ligavindere, hvor alle skal gå hjem, før jeg vinder. Men skulle jeg en dag ramme, så er der også meget at hente rent gevinstmæssigt, da en sådan omfattende kombination giver rigtig godt igen. Derudover afføder et sådan spil ekstremt meget spænding, hvis jeg stadig er realistisk med i forhold til det samlede bet, når vi nærmer os april eller maj mdr.
 
I år har jeg kombineret følgende vindere fra flere europæiske ligaer. Italien: Inter, England: Chelsea, Tyskland: Bayern München & Spanien: Real Madrid. Disse udfald har jeg så kombineret med, at Real Madrid vinder Champions League. Denne kombination giver samlet set ca. odds 93 hos den bookmaker, som jeg benytter.
 
De valg, som jeg har foretaget i henholdsvis Italien, England og Tyskland bør der ikke tilknyttes de helt store kommentarer, da disse primært er favoritvalg. Men valget af Real Madrid som spansk mester er der sikkert mange der er uenige med mig i, da Barcelona er forhåndsfavorit. Men som jeg har argumenteret for i mit seneste indlæg, så tror jeg, at Real Madrid får succes med sine nye mange spektakulære indkøb. At jeg også tror, at de vinder Champions League er lidt af en satsning og klart også den del af mit væddemål, som isoleret set giver den allerhøjeste odds. Men jeg tror personligt på, at og Chelsea, Barcelona og Real Madrid er de stærkeste europæiske klubhold i år. At jeg så vælger Real Madrid til at vinde i sidste ende er selvfølgelig noget af en satsning, som udelukkende byger på en fornemmelse, som jeg har. Derudover tror jeg også på, at Real Madrid, hvis de først begynder at få succes, og dermed spiller med om begge titler, får så meget selvtillid, at de godt kunne løbe af med det hele.
 
Men lad os nu i første omgang afvente 10 mdr., indtil vi gør status over mit langtidsspil for indeværende sæson.

Leave your response!

Add your comment below, or trackback from your own site. You can also subscribe to these comments via RSS.

Be nice. Keep it clean. Stay on topic. No spam.

You can use these tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

This is a Gravatar-enabled weblog. To get your own globally-recognized-avatar, please register at Gravatar.