Sommerferie
Sommerferie
Så nærmer tiden sig for alvor sommerferieperioden, hvor de fleste danskere skal på sommerferie!
I min familie rejser vi kun væk en uge i år, og denne uge inkluderer en lille tur til Jylland, hvor vi skal bo i et lækkert feriecenter beliggende centralt i Kolding med udsigt ud over Kolding fjord. Centeret hedder i øvrigt Kolding Byferie og ligger tæt på Koldinghus. Turen afsluttes i øvrigt med, at familiens nyeste og fjerde medlem afhentes på vejen hjem til det sjællandske. Vi skal nemlig have en hundehvalp. En lille rottweilerhvalp som på dette tidspunkt vil være er ca. 2 mdr. gammel. Så man kan rigtig sige, at denne uges ferie i det midtjyske for alvor er stilheden før stormen for min families vedkommende.
Valget faldt på Kolding, da det blev klart for os, at vi kun skulle holde en samlet uges ferie, og da vi samtidig fandt ud af, at vi ultimo juli skulle afhente vores nyeste familiemedlem i Ribe. Dernæst hjalp en lille søgning på Internettet os med at få resten på plads. Min kone er desuden også tilhænger af Koldings placering i Jylland, da de sidste to års sommerferie har været præget af dårligt vejr. Disse to ferier er i øvrigt blevet afviklet i henholdsvis Nord- og Vestjylland. Så vi håber på, at den nye ”meget anderledes geografiske placering” giver os bedre vejr J
Min kone holder efterfølgende sommerferie helt frem til den 1. september. Dermed får hun rigeligt tid til at få sat vores nyeste familiemedlem, som i øvrigt skal hedder Ailton (døbt efter min yndlingspiller hos de netop udkårede danske mestre og pokalmestre i fodbold FCK), ordentligt ind i vores nye fælles familiemæssige livsrammer.
Jeg vil afslutningsvis ønske alle en god sommerferie!-)









Leave your response!